De fleste ved, hvad en printer er. Men en plotter er straks en anden sag. Den er der nemlig ikke så mange, der har hørt om. Hvis du har brug for at printe i store formater, så har en printer sine begrænsninger. Derfor kan du være nødsaget til at vende dit blik mod storformatprintere, som bliver kaldt for plottere i daglig tale.
Hvad er en plotter?
En plotter kan meget nemt forveksles med en printer. Det er der i og for sig ikke noget at sige til i og med, at det er en form for printer. Plotteren er et meget alsidigt værktøj, der bruger linjetegninger til at danne et billede.
Når der er tale om en helt almindelig plotter, så er det en maskine, der bruger enten en blyant eller en pen til at tegne en masse linjer på et papir. Det er en mekanisk arm, der holder på pennen eller blyanten, så den kan tegne linjerne. En plotter kan kort beskrives som en grafisk printer.
Hvem har brug for en plotter?
I forhold til hvem der har brug for en plotter, så er svaret, at det er der mange faggrupper, der har. Det er faggrupper som for eksempel grafikere, ingeniører, arkitekter m.fl. I disse brancher er der et stort behov for at kunne printe i store formater, hvorfor der er brug for en plotter og ikke bare en helt almindelig printer.
Dette bruges en plotter til
Har du en helt almindelig printer, har den en grænse for, hvor stort et format den kan printe. Hvis du har brug for at printe noget, der er større, end hvad en almindelig printer kan klare, skal du have fat i en plotter.